Velkommen tilbage efter ferie

Hjem/Velkommen tilbage efter ferie

Hjørring Esport byder velkommen tilbage, efter ferielukning henover sommeren. Vi åbner foreningen op igen, med et par nye tiltag og nogle ændringer, til nogle af de hidtil eksisterende tiltag. Træningstiderne er ændret og kontingentet ligeså. 

En veloverstået ferie er slut og vi skal i gang igen. Imellem afslutningen på sidste sæson og nu, har vi afholdt sommercamp og vi har hjulpet til ved Dana Cup, hvor det har været muligt for foreningen at tjene lidt penge til klubkassen. Når vi nu skal i gang igen, er det med nogle ændringer og nogle nye tiltag.

 

Tilmelding og kontingent

Til den nye sæson starter alle hold fra ny og alle skal derfor tilmeldes fra ny. Dette har været nødvendigt, i takt med udskiftning i trænerstaben og i takt med at vi har valgt at strukturere tilmelding anderledes denne sæson.

Fremover sker tilmelding således direkte fra hjemmesiden, ved at trykke på den blå “Bliv medlem” knap. Her udfyldes formularen, som indsendes til os. Det er meget vigtigt, at oplysningerne der skrives i formularen er korrekte. Kort herefter, vil du så modtage en opkrævning på din tilmelding. Kontingentet er fremover halvårligt 350 DKK og gælder for én person i ét spil.

 

Opstart og træningstider

Træningen har opstart d. 3/9-2019. Dette skyldes at vi inden opstart har nogle ting, vi skal have færdiggjort i lokalet. Hertil ophæng af projektor, maling, opsætning og oprydning til lager og kontor. Træningstiderne bliver som følger:

Tirsdag kl. 17:00 – 19:00 – Fortnite v/træner Morten Jensen

Tirsdag kl. 19:00 – 21:00 CS:GO v/ træner 

Onsdag kl. 16:00 – 18:00 CS:GO v/ træner Mathias Ejstrup

Onsdag kl. 18:00 – 20:00 Fortnite v/ træner Rene Svendsen

Torsdag kl. 18:00 – 20:00 Fortnite v/ træner Mathias Ejstrup

Vi arbejder pt. på at få flere trænere, så vi kan åbne op for flere dage med træning, i den nye sæson.

 

Vi ser frem mod en ny sæson, med masser af gaming og træning, i Hjørring Esport!

 

2019-08-22T19:36:36+02:00