Opstart af en ny sæson

Hjem/Opstart af en ny sæson

Mandag den 17. august 2020 starter vi op igen i Hjørring Esport, efter Corona nedlukningen i foråret. I bestyrelsen har vi besluttet at det skal være GRATIS at spille i Hjørring Esport resten af 2020.

Spil:
Vi tilbyder træning i CS:GO, som er et skydespil med to hold. Fortnite, som er et meget populært spil blandt
børn og unge. Samt League of Legends (LOL), der lader spil og fantasi flyde sammen.

Træning:
Alle spil trænes på ugentlig basis. Vi følger skolernes ferier og har ellers træning på faste tidspunkter hver
uge. Hvornår træningen foregår, kan du læse mere om herunder.

Hold:
Vi vil forsøge at lave 5 hold til efterårssæsonen 2020. 1 CS:GO. 3 Fortnite og 1 LOL hold.
De vil fordele sig således på ugen:
– CS:GO. Mandag fra kl. 16.00 til kl. 18.00
– Fortnite. Tirsdag fra kl. 17.00 til kl. 19.00
– Fortnite. Onsdag fra kl. 16.00 til kl. 18.00
– Fortnite. Torsdag fra kl. 16.00 til kl. 18.00
– LOL. Torsdag fra kl. 18.30 til kl. 20.30

Derudover vil vi som noget nyt forsøge at lave et ”Play For Fun” hold om onsdagen fra kl. 19.00 til kl. 21.00
Ideen med ”Play For Fun” er at det kun er for spiller over 18 år. Der er ingen træning, ingen træner.
Man tilmelder sig ugens aktivitet inde på Min Forening (Der er 15 pladser hver uge). Mød op, find en plads,
og Play For Fun.

Tilmeld:
For at blive medlem af Hjørring Esport skal du gå ind på vores hjemmeside www.hjesport.dk og trykke på
den blå knap ”Blev medlem”. Udfyld formularen på Min Forening og anmod derefter om medlemskab på
det hold som du ønsker at spille på.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på kontakt@hjesport.dk

Vi glæder os rigtig meget til at se dig.

2020-08-09T14:24:25+02:00 9. august, 2020|Nyhed|