League of Legends

Hjem/Info/Spil/League of Legends
2019-03-07T23:50:21+02:00

Hvad går det ud på?

Spillet er en blanding af holdbaseret actionspil og rollespilselementer. Det spilles på to hold af enten tre eller fem mand. Spillet indeholder forskellige baner, f.eks. Summoners Rift (5 vs 5) og Twisted Treeline (3 vs 3) som begge kræver sine egne strategier. Spillet går i alt sin enkelthed ud på at ødelægge modstanderens “Nexus”, som ligger i dennes base.

Før man kan angribe dette “Nexus”, skal både de kanontårne som beskytter det, samt de “inhibitors” som generer fjender, dog ødelægges først. Banerne er symmetrisk opbygget, og med Summoners Rift som eksempel, er der eksempelvis tre veje til den fjendtlige base, hver bevogtet af tre kanontårne, en “inhibitor” og til sidst basens ene “Nexus”.

Inden starten af hvert spil, skal spilleren vælge en helt, alle helte har deres egne unikke egenskaber, som dog først kan bruges når helten rammer level 6. Du kontrollerer kun én helt af gangen, og derfor er det vigtigt at spilleren vælger en helt som passer til sin egen spillestil, men som også harmonerer med de helte resten af holdet har valgt. Spillet er ekstremt strategisk og kræver hurtig beslutningsevne samt stort overblik.

Hvordan kommer jeg i gang?

For at spille LOL som eSport i Hjørring Esport, skriver du en mail til “kontakt@hjesport.dk”, hvorfra vi hjælper dig med at komme i gang. Du vil her modtage en email omkring hvilke hold der er og hvornår de træner. Herefter skal du i gang med Clumeo.