Ny til eSport

Hjem/Info/Ny til eSport
2019-06-15T15:18:58+02:00

Til gameren

Skal du have et lidt bedre indblik i hvad Hjørring Esport står for, eller tilmelde dig foreningen, kan du med fordel læse med her på siden. Alle interesserede får tilbudt, at de kan prøve at spille ved os gratis én enkelt gang. Herefter opkræves der medlemsgebyr fra alle. Har du spørgsmål, er du til en hver tid velkommen til at kontakte os.

Velkommen til.

Som medlem får du

Kom i gang hos Hjørring Esport

For at komme i gang, kontakter du den spilansvarlige for det spil, du gerne vil spille. Du kan se de udvalgte spil ved at klikke her, og de spilansvarlige ved at klikke her. Du kontakter den spilansvarlige for at finde ud af om der er plads på et hold, til det pågældende spil. Findes der ikke en spilansvarlig, kontakter du en træner for det pågældende spil. Er der plads, går du i gang med Clumeo og oprettelse derinde. Læs med herunder.

Som nyt medlem i vores klub, så er det vigtigt at du forstår hvordan vores medlemssystem foregår. For at lette vores administration arbejder vi i et program der hedder Clumeo. Programmet kan du finde på www.Clumeo.com Her skal du oprette en profil.

OBS: Det er vigtigt for os, at du udfylder din profil korrekt med alder, email, tlf og adresse. Det er også vigtigt at du til din profil tilkobler en betalingsløsning som eks. Et kreditkort. Kontakt os ved tvivl. Hjælper mor eller far til, skal du stadig oplyse egne oplysninger. Et telefonnummer på mor eller far, accepteres.

Når du har lavet din profil, så finder du vores forening i søgefeltet øverst på siden. Herefter skal du vente på, at en af foreningens administratorer godkender dig i foreningen. Du skal også sende os en besked om, hvilket hold du gerne vil tilmeldes.

Du vil fra os modtage en invitation til det hold. Når du modtager den, så bliver du præsenteret for holdet og kan vælge om du vil acceptere eller ej. Her siger du selvfølgelig ja og accepterer opkrævning på 200kr. for et halvt år. Det lyder måske kompliceret, men det er det ikke, og får du problemer, så kan du altid kontakte os og få hjælp. Programmet kan også hentes som en app til din smartphone. Her kan du sende og modtage beskeder til dit hold, venner, træner ledelse i klubben.

Efter du er tilkoblet Clumeo

Når du har fået et hold, får du også en træner. Der vil også blive givet træningstider. Når din træner vurderer, at nu er holdet sammentømret, så fortæller træneren, at I er klar til kampe. Vi vil så sørge for, at holdet bliver koblet til en liga og får venskabskampe. Når det sker, så bliver der også kampdatoer og tider, som du gerne skal overholde.

Når du træner, så er der ting du skal huske på. Det første er, at du skal være modtagelig for læring. Det betyder:

  • At du skal høre efter og være stille når træneren taler til dig eller andre.
  • At du skal være tålmodig, hvis træneren skal snakke med en anden.
  • At du efter bedste evne skal samarbejde med dit hold.

Hvis du bliver syg eller hvis du ikke kan deltage en aften, er det helt i orden, men vi forventer, at du giver din træner og dit team besked. Din træner vil fortælle dig, hvordan du gør dette.

Velkommen til Hjørring Esport.

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Kontakt os

Kære mor og far

Tak fordi at vi må låne dit barn, og vi skal gøre hvad vi kan for at han eller hun får en sjov tid sammen med os.

Det at spille computerspil er lidt anderledes end f.eks. at gå til fodbold, for de digitale spil og platforme stiller lidt andre krav.

Adgang til personlig mail. Login navne og password
Alle spillere inden for esport har det, der hedder et unikt spiller ID, der gør at de kan spille med deres egen profil på forskellige computere lige meget hvorhenne i verden de er. Men det kræver også at de kan eller har adgang til deres login navne og personlige e-mail. Dette er et krav som spilplatformene stiller og ikke os. Det er alle medlemmers opgave selv at have indkøbt spiladgang til de spil vi træner i.
Hvis et login er koblet op på forældres e-mail, så er det vigtigt at disse bliver og støtter os med at komme på profilen på vores maskiner.

Man skal opføre sig ordentligt ved os
Vi kræver god ro og orden samt der tales pænt til medspillere, trænere og modspillere. Når der spilles computerspil, så kan stemningen være høj og følelserne engang imellem komme i kog. Det er ikke sjovt at tabe, men derfor skal man stadig opføre sig ordentligt. Det er træneren og ledelsen der bestemmer, og sådan er det. Hvis der er opstået konflikt, så vil vi i nogle tilfælde vælge at stoppe spillet for enkelte spillere eller hele holdet. Mobning eller relateret opførsel tolereres ikke ved os.

I Hjørring Esport arbejder vi med fire kærneværdier, som skal gøre oplevelsen rar for alle spillere.

Vores værdier

Ofte stillede spørgsmål

Findes dit spørgsmål ikke i blandt de udvalgte, kan du til en hver tid kontakte os på kontakt@hjesport.dk eller på fb.com/hjesport.

Hjørring Esport har til huse på Børge Christensens Vej 12, 9800 Hjørring.

Umiddelbart ja. Det er dog noget der særligt planlægges med den enkelte spilansvarlige. Du finder den enkelte spilansvarlige, på spil-siderne eller på siden “Holdet bag”. Kontingent vil blive opkrævet.

Vi har som udgangspunkt altid brug for villige hænder. Behovet er dog periodevist forskelligt, men du er altid velkommen som ressource i Hjørring Esport. Du kan forvente, at eventuelle behov for hjælp til fremgå på vores Facebook gruppe “Hjørring Esport Gruppen”. Hvis du ynder at bidrage som en mere permanent ressource, er du velkommen til at kontakte os på fb.com/hjesport eller på mail kontakt@hjesport.dk.

Ja, det gør vi. Vi har indtil videre afholdt flere lans og planen er indtil videre, at vi kommer til at bibeholde den tradition.

Vi tager mobning og mistrivsel meget alvorligt. Oplever du mobning, er det vigtigt, at du enten selv tager kontakt til din træner eller spilansvarlige, eller får dine forældre til det. Vi tolererer ikke mobning og har en konsekvent politik overfor mobning. Mobning kan være udsmidningsgrundlag.

En eSport forening, kan sidestilles med en idrætsforening. Her er der forskellige sportsgrene, holdsammensætninger og mulighed for træning. De forskellige sportsgrene er så byttet ud med forskellige spil, men ellers, kan det på mange måder sidestilles med en idrætsforening.

Info på vej. 

Hvilke spil vi tilbyder, kan du læser mere om under fanen “Spil” – eller ved at klikke her.

I Hjørring Esport er én af fire kerneværdier “Sundhed”. Energidrik er bandlyst til alle Hjørring Esport-relaterede aktiviteter og vi anbefaler fysisk aktivitet i et passende omfang, for at skabe bedst mulig grobund for motorik, sanser og reflekser, som er altafgørende for at dyrke eSport som en sport.

Info på vej.

Det koster 200 kr. halvårligt og 400 kr. årligt, at være medlem af Hjørring Esport. Herudover stiller vi udstyr til rådighed, til udvalgte træninger, men det forventes at der indimellem kan trænes hjemmefra med eget udstyr. Alt efter hvilket spil man melder sig til, står man også selv for at skulle købe spillet over “Steam” eller anden udbyder. Læs mere om Steam her.

Vi stiller udstyr til rådighed til træning, men det forventes, at der indimellem kan trænes hjemmefra, med eget udstyr.

Hjørring Esport stiller endnu ikke spillertøj til rådighed. Du kan købe din egen Hjørring Esport spillertrøje her.

Du får rabat som medlem af Hjørring Esport, når vi selv afholder lan.

Vi deltager indimellem til konkurrencer, hvor det er muligt at præmien indebærer en sum penge eller nogle goder.

Hvor ofte der er træning, afhænger af hvilket hold og hvilken træner du bliver tildelt – og hvilket spil du vil spille. Vi bestræber os på at alle skal kunne spille eSport i foreningen, og derfor tager vi så vidt mulig hensyn til eventuelle andre aktiviteter, du eller dit barn går til, men vi beder om forståelse for, at vi ikke kan tage hensyn til alle givne scenarier.

Nej, vi stiller en træner til rådighed.

Ja. Al henvendelse herom, kan foregå til træningskoordinator Morten Jensen. Du finder kontaktinformationer på Morten Jensen her.

Velkommen til. Når du er tilmeldt foreningen, tager du kontakt til den spilansvarlige for det spil, du ønsker at spille. Her kan det være en god idé at have en forældre med på linjen, alt efter hvor gammel du er.

I Hjørring Esport har vi ingen nedskreven aldersgrænse, men vi anbefaler en alder på minimum 8 år, for at få det mest optimale ud af sin træning og omgang i foreningen.

Vi arbejder altid på at holde en tæt forældre kontakt, hvor du som forældre kan være inde over så meget som du har lyst til. Og skulle du have brug for en snak omkring alder og eSport, er du altid velkommen til at tage kontakt til os.