Hvad sker der, når mit barn sidder foran skærmen?

Hjem/Hvad sker der, når mit barn sidder foran skærmen?

I samarbejde med Hjørring Esport, præsenterer FOF Vendsyssel et koncept, hvor forældre, bedsteforældre og andre interessanter, kan få indsigt i og selv få lov at prøve kræfter med eSport. Forløbet bliver afholdt over 8 gange i løbet af efteråret. 

Hjørring Esport ligger lokale til et spændende arrangement, hvor interesserede forældre og bedsteforældre kan prøve kræfter med eSport og i samarbejde med vores træner Kasper Beloua få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig, når man uge efter uge sætter sit barn af til træning i eSport, uden måske at have det store indblik i hvad eSport kan være.

Forløbet startes op torsdag d. 10/9 kl. 19:00 og om forløbet skriver FOF:

Er du en af de forældre der undrer dig over, at dit barn kan bruge så meget tid på computerspil?

Er du bekymret for dit barns brug af computerspil?

Eller er du nysgerrig omkring dit barns interesse for Computer spil?

Hvis du kan nikke genkende til et eller flere af ovenstående spørgsmål, så er det her kursus helt sikkert noget for dig.

På kurset vil vi beskæftige os med det, der optager jeres børn, når de spiller Computer Spil.
Vi har udvalgt nogle af de mere interessante områder, som I forældre kunne være interesseret i at få uddybet.

Kurset er et værksteds kursus, hvor vi løbende justerer indhold i forhold til deltagernes ønsker/forudsætninger.
Kurset er med begrænset antal deltagere og der vil blive taget hensyn til myndighedernes anvisninger, ift. coronavirus, på det pågældende tidspunkt.
Du kan læse mere om kurset og købe adgang ved at klikke på knappen herunder.
Tilmeld dig kurset
2020-05-29T14:13:41+02:00 29. maj, 2020|Nyhed|