En liga af legender

Hjem/En liga af legender

Siden i sommers, har det været muligt at spille League Of Legends i Hjørring Esport. Denne mulighed, har flere gjort brug af, og i dag har vi to stærke fuldtallige hold, der deltager i nogle ret prominente turneringer. Faktisk er det ene hold så godt, at det i Esportligaen (ESD), spiller med i øverste liga – nemlig 1. Division. I holdets anden liga, som de er tilmeldt, spiller de med i Challenger Series Danmark. Men hvad er det nu lige LOL går ud på? Vi tog fat i vores ene mandskab, “Hjørring Esport Sealions”, der i denne artikel hjælper til med at give et indblik i hvad LOL er og hvordan man begiver sig ud i det.

Hvordan spiller man LOL?

Man spiller på hold af to, med fem på hvert hold, hvor målet er at ødelægge modstanderens base og dernæst “Nexus”. På holdet, har er man altså i alt fem spillere, der har hver sin rolle: Top, Jungle, Mid, Bot og Support. De fem roller, afgører hvordan man skal spille spillet, og hvilke opgaver man står for, i løbet af spillet. De fem roller har hver individuelt fem forskellige ting, som de er stærke og svage i, hvor deres mål er at spille som et hold og dermed i sidste ende besejre deres modstander. I spillet, taler man om ingame level, penge, objekter, kills m.v., som er ting, der har afgørende betydning for hvordan man har mulighed for at klare sit “game”, bedst muligt.

Når der går konkurrence i spillet

Hjørring Esport Sealions, spiller pt. i Challenger Series Danmark, der er den anden bedste liga, man kan spille i, hos denne organisation. Dernæst deltager de også i Esportligaen, hvor holdet senest endte på en stærk 2. plads i 1. Division Gruppe B. Der spilles i alt fire splits, af syv uger, i løbet af en sæson. Og herunder, spiller holdet så én kamp pr. uge. En kamp tager typisk 20-50 min. og afvikles uden forudbestemt pause og Thomas er kaptajnen, eller anfører, for Hjørring Esport Sealions.

Holdet bag

Sealions har spillet sammen i i alt tre måneder nu og har alle en kæmpe passion for League Of Legends. Holdet består af Nicklas “Kragii” Hansen, Oliver “Coolz” Kristensen, Thomas “Goh” Hansen, Kristian “Phoenix” Pedersen og Rasmus “Aggersbo” Dinsen. De nyder tiden sammen og viser da også i ligaen, at de er stærke og kun bliver bedre, kamp for kamp.

Jeg er Nicklas Krog “Kragii” Hansen og jeg er Toplaner for Hjørring Esport Sealions.

Min rolle er i toppen af kortet. Jeg kan godt lide at spille fighters, bruisers og tanks. Mine yndlings champions er Irelia, Camille og Sion. Min rolle er at kunne klare sig selv fordi det er normalt mere vigtigt at ligge presset andre steder på kortet, derfor bliver toplane nogen gange betegnet som en ø. Senere i spillet kan jeg blive flyttet ned på kortet så mine team mates får mere press på baron, som er en vigtig ting at få fat i senere i spillet. Jeg er 16 år og kommer fra en lille by som hedder Bjert, som ligger lidt uden for Kolding. Jeg vil kalde mig selv meget seriøs, når det gælder, men kan stadig have det sjovt. Jeg vil sige jeg er sjov, fokuseret og har en rigtig plat humor.

Jeg hedder Oliver, og er 15 år gammel.

Jeg er jungler for Hjørring Esport Sealions. At være en jungler, ville sige at du har junglen, som er det sted hvor du skal være. Du har formålet, at få dine holdkammerater foran og dræbe “objectives” dsv. Rift Herald, Dragon og Baron, som giver buffs til holdet. Jeg er selv en aggressiv jungler og mine yndlingschampions er lige pt. Lee Sin og Graves.

Jeg er Thomas “Goh” Hansen, og jeg spiller midlane, eller mid, for Hjørring Esport Sealions.

Min rolle er i center af kortet, og jeg spiller Mages, Assasins og Fighters. Mine yndlings champions er Anivia/Cassiopeia/Irelia. Min rolle handler meget om minion control og wave management, hvor trades og individe outplays er vigtigt. Jeg er 16 år og kommer fra Tune, en lille by i Sjælland. Vil kalde mig selv hårdt arbejdende og en ret afslappet fyr.

Jeg er Kristian Darly “Phoenix” Pedersen og jeg er ADC/Marksman for Hjørring Esport Sealions.

Min rolle er i bunden af kortet og jeg spiller marksman og mages få gange. Mine yndlings champions er Kaisa/Sivir/Xayah. Min role handler meget om Trades, Positioning, at optage guld, og skyde din modstander ned. Jeg er en meget glad person og vil selv synes jeg er ret sjov.

Jeg hedder Rasmus Aggersbo Dinsen Aka “Aggersbo” og jeg er Support for Hjørring Esport Sealions.

Min rolle er i bunden af kortet, hvor jeg spiller support. Support går ud på at beskytte ens ADC, men også resten af holdet. Jeg skal være en “playmaker”. Jeg skal rundt på kortet og hjælpe de andre spiller og så skal jeg sætte “wards”, så vi kan se inde på fjendes territorium. Mine yndlings champions er Thresh/Blitzcrank/Gragas. Jeg er 16 år og kommer fra Haslev, en lille by på Midt/Sydsjælland. Vil kalde mig selv motiveret, seriøs, glad og så har jeg en sindssyg/unik humor.

2018-11-20T21:46:02+01:00 20. november, 2018|League Of Legends|